Nye EUR-paller produceres af vores dygtige samarbejdspartnere i Europa, så vi kan sikre jer levering af en god og ensartet kvalitet der opfylder EPAL´s standarder.
EPAL er en kontrolinstans, der udsteder licenser og kontrollerer at producenterne af EUR paller, lever op til den gældende standard. For mere info besøg EPAL´s hjemmeside: www.epal-pallets.org.
Brugte EUR i A eller B kvalitet?
På vores lager i Vestjylland sorterer vi store mængder af brugte EUR paller i forskellige kategorier, så vi kan håndtere de forskellige krav, som vores kunder stiller til deres brugte EUR-paller.
Vi sorterer som udgangspunkt i 2 kategorier; EUR A-paller og EUR B-paller.
De EUR paller som er godkendt til retursystemet, kaldes i daglig tale EUR A-paller eller blot godkendte EUR paller. EUR A-paller som kan anvendes i returpalle systemet, er godkendte i henhold til EPAL´s standarder. EPAL er en kontrolinstans, som tjekker at reglerne for træemballage bliver overholdt.
EUR B-paller kaldes også en 2. sorterings EUR-palle. EUR B-pallerne er ikke længere godkendte til retursystemet, man kan med fordel anvendes til engangsforsendelser.
B-pallen er som de øvrige EUR paller, en kraftig og robust palle, den har dog mindre “skavanker”, som gør at den ikke må bruges til retursystemet. En B-palle kan være mørkere i farven, mangle en flig der er slået af en klods, have et topbræt der er revnet eller lignende.
En B-palle er det oplagte valg, hvis jeres virksomhed stiller mindre krav til pallens kvalitet, eller hygiejnen omkring pallen. Den anvendes som en kraftigere engangspalle, og den er selvsagt et prisvenligere alternativ til den godkendte EUR A-palle.
Lidt om varmebehandling
Både nye og brugte EUR-paller er alle produceret i træ som er varmebehandlet.
Om træet er varmebehandlet eller ej, kan især være vigtigt i forhold til eksport af varer. Mange lande har endog meget strenge krav til den træemballage som indføres, når der transporteres varer landene imellem. Dette skyldes at skadedyr og plantesygdomme kan indføres og forurene landenes økosystemer.
Varmebehandlingen af træet sker derfor, for at sikre at de skadedyr og plantesygdomme, der kan være i træet bliver udryddet.
Brugte paller i overskud?
Vi køber også gerne brugt assorteret emballage så som; EUR paller, engangspaller, plastpaller eller pallerammer. Kontakt os allerede i dag, hvis din virksomhed har brug for at købe eller sælge brugte paller. Så finder vi en løsning omkring afhentning eller indlevering, pris m.m. Vi ser frem til at høre fra dig.