Om os

Er du nysgerrig? Her kan du læse om TIPA Emballages historie, lige fra den spæde start i 2013 og frem til nu, hvor visionerne om en højere grad af genanvendelse indenfor emballagebranchen stadig er intakte.

Iværksætteri med plads til familielivet

Drømmen om at starte op som selvstændige har været der i mange år, og da omstændighederne i 2012 på et tidspunkt blev oplagte til det, kastede Jakob og Katie – som også danner par privat, sig ud i projektet med at starte træemballage-virksomheden TIPA Emballage ApS.
Iværksætterduoen består af Jakob Friche som er født og opvokset i Kolding, og uddannet produktions-teknolog med speciale i virksomhedsdrift fra Erhvervsakademiet i Odense år 2004. Jakob har en solid baggrund indenfor træemballagebranchen hvor han har arbejdet siden år 2005. Den anden halvdel af duoen udgøres af Katie Olivia Floor Noerdsø som har rødder i det Vestjyske. Katie blev uddannet pædagog fra VIA UC i Holstebro i 2014, og har sideløbende med driften af TIPA, kastet sin interesse på naturmedicin, og blev færdig som Heilpraktiker i 2022. TIPA Emballage ApS var fra starten et fælles projekt, hvorfor de begge er indehavere af virksomheden. Privat er de bosiddende i Ulfborg, og har 4 børn – hvoraf 3 er sammenbragte, og ét er fælles.

Fokus på genanvendelse

Visionen var at skabe en sund forretning, baseret på servicering af små og mellemstore lokale virksomheder.
Fokusområdet var – og er opkøb, sortering og genanvendelse af brugt træemballage, primært EUR-paller, engangspaller og pallerammer i forskellige størrelser. Udover brugt-handelsdelen, som var det primære fokus fra start, omfatter virksomhedens serviceområde nu i lige så høj grad, direkte handel med både danske og udenlandske producenter af træemballage, med henblik på at videreformidle træemballage af en høj kvalitet til det danske marked.

En flyvende start – en virksomhed med vokseværk

Efter nogle måneders forberedelse startede TIPA Emballage ApS op i februar 2013. De forhåbninger og virksomhedsmål, som parret havde sat, for de første par år, blev opnået indenfor de første tre måneder. Opstarten gik over al forventning, og det talte sit tydelig sprog – der var både baggrund og behov for en Vestjysk virksomhed med fokus på genanvendelse af træemballage!

Som årene er gået, har TIPA Emballage formået at vokse stødt, både på antallet af medarbejdere, m2 lager og ikke mindst på antallet af paller og pallerammer som håndteres på lageret i Vestjylland. Her sorteres og afsættes nu årligt ca. 600.000 paller / pallerammer, hvoraf de fleste er brugte.

Genanvendelse – en gevinst for både miljø og virksomheder

Både dengang – i 2013 og i dag, er genanvendelse selvfølgelig en kæmpe gevinst for miljøet. Gevinsten ligger dog også hos de forskellige virksomheder, som har mulighed for at pynte både på deres grønne regnskab, men også helt konkret tjene penge på at videresælge deres brugte emballage, frem for blot at kassere det (og betale penge for at få fx en container tømt).

TIPA Emballage står som aftager af virksomhedernes brugte overskuds træemballage, og arbejder konstant på at sikre den højest mulige andel af genanvendelse. Ved at sortere og videreformidle den brugte træemballage til andre virksomheder, som i stedet har et behov for at købe paller, recirkuleres emballagen på markedet. Afhængig af hvordan pallerne håndteres i de forskellige virksomheder, kan en EUR-palle sagtens genanvendes op mod 7 gange eller flere. EUR-pallerne er generelt udført i kraftigere materialer, modsat engangspallerne der som regel er noget mere spinkle både i materiale og opbygning. Engangspaller kan dog stadig, på trods af navnet, fint genanvendes. Genanvendelsen af både EUR-paller, engangspaller, pallerammer samt andre typer af træemballage, er selvsagt meget afhængig af hvordan de håndteres i virksomhederne samt under transporten.

Stabile og fagligt dygtige producenter

Samarbejdet med dygtige producenter både i Danmark og udlandet, som kan garantere en ordentlig kvalitet af paller og pallerammer, sikrer også en større mulighed for, at disse paller og pallerammer efterfølgende kan indgå i en miljøvenlig genanvendelses-cyklus. Derfor vægtes også arbejdet med at finde og indgå i gode samarbejdsrelationer meget højt.

Visionen og fokusområderne er de samme i dag, som dengang virksomheden startede i 2013, men netværket af gode samarbejdspartnere – både leverandører af paller samt virksomhedens kunder, er vokset gevaldigt hen over årene. I dag servicerer TIPA Emballage ApS kunder i hele Danmark, og samarbejder med leverandører og producenter i både Danmark, Norge, Tyskland, Polen og Litauen.

En grøn virksomhed med visioner for fremtiden

Vi startede TIPA Emballage ApS i 2013 og siden er der løbet meget vand gennem åen som man siger.
Det har helt fra starten, været en del af vores vision om en grøn virksomhed, at vi har kunnet gøre en positiv forskel både indenfor branchen men også for vores miljø – både nationalt og på et lokalt plan. Det er en vision vi fortsat holder fast i, og holder fokus på.

Vi ønsker at tilbyde vores kunder træemballage af en høj kvalitet, hvad enten det drejer sig om ny eller brugt emballage. Kvaliteten er afgørende for at paller, pallerammer og andet emballage kan genanvendes flere gange, netop derfor er kvalitet en uundværlig hjørnesten i vores virksomhed.
Lokalt har vi forsøgt at gøre en forskel med både mindre og større sponsorater til projekter af almen interesse, ligesom vi også har valgt at være ”Naturdonor” og donere et årligt beløb til Danmarks Naturfredningsforening. Læs mere om de projekter vi har støttet her: https://tipa.dk/baeredygtig/