Paller købes

Har I paller i overskud? Hos TIPA Emballage køber vi EUR EPAL paller fra erhverv – enkelt, ordentligt og nemt. 

Afhængig af mængden, har vi mulighed for selv at afhente dine EUR paller. Vi bruger egen chauffør, så vi kan planlægge ruterne fornuftigt, holde aftalerne og gøre det nemt for jer. Vi sorterer efter faste standarder og sender en opgørelse samt afregner uden bøvl. Det skal være trygt og nemt at handle med os.

Ring til Jakob: 22 61 98 25 – så finder vi en løsning, der giver mening for jer.
(hellere en snak for meget end en for lidt)

Opkøb fra virksomheder

Det meste starter med et opkald. Fortæl os, hvor mange paller I har, hvilken type og hvor pallerne står. Vi køber originale EUR/EPAL paller (1200×800) i A- og B-kvalitet, pallerammer eller anden form for palle emballage, efter aftale. Når mængden er der, afhenter vi, i det meste af Danmark. Hvis vi i forvejen leverer i området, er der mulighed for at vi afhenter mindre partier. Men tøv ikke med at kontakte os, det kan være vi kan finde en løsning. Det er sund fornuft: vi samler turene, så vi undgår spildkilometer og kan give jer en fair afregning.

Når pallerne kommer ind, sorterer vi efter A/B-standard. A-paller er næsten som nye og
godkendt i EPAL-retursystemet. B-paller er brugte, men solide og lige til at sætte i drift igen. Defekte paller kasseres og afregnes ikke. I får optælling og afregning, hurtigt og nemt, gennemsigtigt og ordentligt.

Vi ved, at tid er penge. Derfor bruger vi vores egen chauffør. Det gør at vi kan justere
køreplaner, kombinere afhentning, levering og komme, når vi har aftalt det. Samtidig er vi AAA-kreditvurderet (Dun & Bradstreet), så I ved, at I handler med en stabil palle partner.

Genanvendelse kan reducere CO2-udledningen markant, i enkelte cases helt op til 60%
sammenlignet med nye paller. Det er den grønne vinkel. Genanvendte paller tæller positivt i jeres ESG/”grønne regnskab” – godt for miljøet og for økonomien.

Har I også andre paller stående end EUR/EPAL? Vi håndterer ofte flere typer – ring og hør, så ser vi, om vi kan hjælpe.

TIPA køber paller - levering/afhentning, opbevaring, sortering og betaling af EUR/EPAL paller

Sådan foregår det - kort fortalt

I ringer. Vi spørger ind til antal, type, adresse og tidspunkt. Vi planlægger afhentning, og vores egen chauffør kommer forbi. Når pallerne er inde, sorterer vi A/B, laver optælling og afregner. Hele vejen igennem får I tydelig besked, ingen overraskelser.

Priser og afregning

Vi arbejder ikke med fra-priser. Afregningen afhænger af mængde, kvalitet, afstand og ruteplan (fx broafgifter). Det giver jer en retfærdig pris, og os mulighed for at holde det, vi lover. Det vigtigste er, at I ved, hvad I får, samt at I får en god service.

Køber I også fra private?

Vi arbejder primært med erhverv. Er du privat og har paller stående, er du velkommen til at ringe til Jakob og høre ad. Ved private er det dog et krav, at pallerne selv afleveres på vores adresse efter aftale, hvorefter vi vurderer og sorterer ved indlevering.

Jakob står foran EPAL/Eur Paller og er altid klar til at hjælpe med at finde den helt rigtige løsning til dit behov for paller.

Klar til at sælge paller?

Ring til Jakob: 22 61 98 25
I kan også bruge vores kontaktformular, så vil Jakob vende tilbage til jer. Send en kort
besked med firma, postnr., antal paller og telefon, så vender vi hurtigt tilbage.